Hvorfor er det vigtigt at tale med sit barn om følelser?

Børn bliver født som små, sårbare individer, der har brug for nære omsorgspersoner til at overleve, udvikle sig og trives. Deres evne til at registrere, opleve og give udtryk for følelser er umoden, men udvikles langsomt og stabilt i løbet af barndommen. Den relationelle kontakt til nære omsorgspersoner er altafgørende for at sikre en hensigtsmæssig udvikling af dette. Barnet har i denne sammenhæng brug for, at de voksne spejler dets følelser og regulerer disse ved behov. Den følelsesmæssige udvikling skal stimuleres for at udvikles, og vi skal støtte denne udvikling i en hensigtsmæssig retning for at barnet udvikler et stabilt selv, følelsesliv samt et stabilt og stærkt selvværd. 

Svære følelser og oplevelser

Børn oplever alle følelser i følelsesspektret. Glæde og vrede, tristhed og frustration, begejstring og angst. Alle følelser er berettigede, og barnet skal have lov til at være i alle følelser. At tale om følelser er noget, som mange, børn såvel som voksne, kan synes er svært. Nogle synes, at det er direkte ubehageligt, hvis det omhandler svære følelser, der kan være forbundet med skam og en oplevelse af at være forkert.

Som forældre ønsker vi naturligvis, at vores børn har det godt, trives og er glade. Vi vil gerne beskytte dem og det gør ondt i hjertet, hvis barnet ikke trives. Men vi gør vores børn en stor bjørnetjeneste, hvis vi forsøger at skåne og skærme dem for negative og svære oplevelser og følelser. Børn skal lære at udholde egne svære følelser, og dette lader sig gøre, når voksne omkring dem anerkender deres følelser, italesætter dem, og vigtigst af alt, rummer dem på hensigtsmæssig vis.

En naturlig følelsesmæssig udvikling indebærer, at barnet udvikler et naturligt forhold til alle følelser, bliver mødt i dem og lyttet til. Hvis vi skærmer vores børn for oplevelsen af svære følelser, kan det resultere i, at de udvikler et uhensigtsmæssigt forhold til svære følelser, som de får svært ved at håndtere. Svære følelser er uundgåelige og naturlige for os alle. Vi skal ikke forsøge at skærme børnene, men vi skal møde barnets følelser som naturlige og anerkende dem, som de er. Barnet lærer derigennem, at disse følelser ikke er farlige eller forkerte.

Vær nysgerrig, imødekommende og hjælp dit barn i dets følelsesmæssige udvikling ved at sætte ord på følelserne, spørg nysgerrigt ind til barnets oplevelser og vær sammen med barnet i følelserne. Du skal ikke fjerne følelsen, men du kan hjælpe dit barn i dets håndtering og regulering af følelserne. Derigenenm lærer dit barn at forstå sig selv og andre, og at kunne give udtryk for sine følelser, når det mærker dem.