FRI FRAGT

På ordre over 449,-

LEVERINGSTID

1-3 hverdage

GRATIS RETUR

30 dages fri returret

Forside / Børns udvikling / Konflikter i hverdagen

 

 

Konflikter i hverdagen

 

De fleste forældre kender til kaos om morgenen i hverdagene. Tiden er knap, meget skal nås og børnene stritter imod. Pludselig vil de ikke tage tøj på, børste tænder og alt foregår i sneglefart. Presset stiger, man har travlt og et møde at nå. Virker det genkendeligt? 

Børn har ikke den samme tidsfornemmelse som de voksne. Desuden har de heller ikke noget at nå. Børn er for det meste ligeglade med, om de kommer i institution eller skole kl. 7:00, 7:30 eller 8:30. Men de kan mærke de voksnes stress, utålmodighed og sparsomme overskud om morgenen. For ikke at tale om den måske dårlige stemning. Nogle børn gør, som der bliver sagt, andre trækker i den anden retning og tager det måske endnu mere med ro. Eller protesterer. Smækker med døren og råber. Alt sammen noget, der kan gøre en stressende morgen endnu mere stressende. 

Hvordan kan du hjælpe dit barn i en travl hverdag? Om morgenen og om eftermiddagen, hvor meget skal nås og overskuddet er lavt? Ved at skabe genkendelighed, forudsigelighed og struktur kan det være lettere for både voksne og børn at komme igennem hverdagens pligter uden at blive uvenner, vrede og kede af det. Struktur og genkendelighed gør opgaverne konkrete og lettere at forholde sig til, også de opgaver som barnet ikke er motiveret for eller interesseret i. Såsom at tage tøj på, børste tænder og spise morgenmad. 

Grænser og struktur

Klare grænser og nærvær udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden i et harmonisk samspil. Børn har brug for voksne, der tør stille klare grænser i et nærværende samspil. Konfliktskyhed og manglende grænser kan forhindre konflikter lige nu og her, men kan skabe store udfordringer for barnet senere i livet, hvor det unægteligt vil møde krav og grænser fra omverdenen, både socialt og i uddannelses- og arbejdssammenhæng. 

Børn trives bedst med en vis grad af struktur i hverdagen, som gør hverdagen forudsigelig og tryg. Uden struktur bruger barnet for mange mentale ressourcer på at navigere i hverdagen i stedet for indlæring og socialisering. Som forældre (og omsorgspersoner) bør man være tydelig i krav, rammesætning og forventninger til barnet. Inddragelse skaber et samarbejde med barnet, hvor barnet oplever sig anerkendt og lyttet til, og hvor barnets udfordringer og interesser tages alvorligt og ikke negligeres. 

Struktur kan skabes på mange måder, både skriftligt og visuelt. Inddrag dit barn i tilrettelæggelsen af morgenen/eftermiddagen, så barnet ved, hvad der skal ske, hvilke forventninger, du har til det og hvem der gør hvad. Forventningerne bør selvsagt tilpasses barnets alder, så det kan honorere de krav, det stilles over for. 

Hos os kan du finde piktogrammer, der er særligt udviklet til børn. Deres visuelle præg inviterer barnet til leg om opgaverne og motiverer og engagerer barnet i opgaven. Samtidigt overskueliggør piktogrammerne opgaverne, hvorfor du med anvendelsen af disse kan sørge for forudsigelighed og struktur for dit barn.

 

Se vores piktogrammer her.

Børn oplever alle følelser i følelsesspektret. Glæde og vrede, tristhed og frustration, begejstring og angst. Alle følelser er berettigede. Støt dit barn i at udvikle sin sproglige og mentale forståelse af egne og andres følelser. Lær barnet at give udtryk for sin psykiske tilstand og at håndtere og regulere egne følelser.

Fordybelse i aktiviteter og opsøgning af ny viden bidrager til øget koncentration og opmærksomhed. Det er samtidig med til at vække nysgerrigheden for at lære nyt, opsøge viden og oparbejde nye færdigheder. Når børn bliver overstimuleret, kan vi hjælpe dem med at nedregulere nervesystemet med rolige aktiviteter og mulighed for fordybelse.

Støt dit barn i dets indlæring og tilegnelse af skolefærdigheder ved at tilbyde lærerige, og ikke mindst, sjove aktivitetsbøger, som engagerer barnet i læringen samtidig med at det er sjovt. Aktivitetsbøgerne giver mange timers leg og øvelse, samtidigt med at det bidrager til den kognitive udvikling.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop