Forside / Børns udvikling / Mentalisering i mødet med børn

Mentalisering i mødet med børn

Mentalisering betyder kort sagt at have forståelse for både sit eget og andres følelsesliv og at kunne danne sig overvejelser om sin egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Det vil sige, at vi reflekterer over de bagvedliggende årsager til vores handlinger, herunder hvordan vores og andres følelser, tanker og behov spiller en rolle. Hvis vi skal uddybe dette nærmere, er ‘mentalisering’ et psykologisk begreb, som defineres ved, at man har fokus på mentale tilstande hos sig selv og hos andre. Mange psykologer og psykiatere, herunder i særlig grad Anthony Bateman og Peter Fonagy, har i årevis beskæftiget sig med dette begreb og den teoretiske baggrund bag, samt de behandlingsmetoder, der sidenhen er udviklet.

Mentalisering i interaktionen med børn

For at kunne fungere socialt med andre mennesker, er det uhyre vigtigt, at man er i stand til at mentalisere – at reflektere over, hvad der foregår i ens eget sind og i andres. Evnen til at mentalisere udvikles igennem tilknytningen til nære omsorgspersoner, hvorfor det er centralt at reflektere over samspillet med vores børn. Vi mentaliserer dagligt i mødet med vores (og andres) børn, uden at vi nødvendigvis lægger mærke til det. De fleste kan nikke genkendende til, hvordan vi kan opleve børns reaktioner som svære at forstå, og hvor vi forsøger at gå på opdagelse i mulige årsager til deres reaktioner. Når vi gør det, mentaliserer vi. For vi forsøger at forstå barnets adfærd ud fra de mulige følelser, tanker og behov, som vi tænker, der er på spil. På samme måde gør vi os også overvejelser om, hvorfor vi selv reagerer på en bestemt måde. Vi opdager også, at nogle specifikke situationer udløser en bestemt adfærd hos os og selv påvirker os følelsesmæssigt på en bestemt måde. 

Mentalisering handler derfor ligeledes om, hvordan vi mennesker gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Vores følelser, tanker, behov og adfærd påvirker vores møde med andre, herunder også vores børn. Hvis vi forholder os åbent og nysgerrigt til vores børns adfærd, herunder de bagvedliggende følelser, tanker og behov, åbnes en enestående mulighed for både at blive klogere på barnets sind, men det bliver også til en læringssituation for barnet, hvor det selv bliver klogere på sig selv og sine følelser – barnets egen mentaliseringsevne begynder at spire. Hvis barnet i stedet bliver mødt af voksnes forudantagelser og manglende åbenhed overfor, hvad der foregår i barnets sind, bliver barnet ikke mødt af forståelse og nysgerrighed og oplever sig derfor ikke anerkendt i sine følelser.

Nysgerrighed over for barnets sind

Mentalisering er noget, der foregår helt ubevidst i det daglige. Vi lægger derfor ikke nødvendigvis mærke til, hvis vi svarer vores børn med irritation i stemmen, eller overvejer hvad der egentlig ligger til grund for vores måde at svare på. Som så meget andet kan mentalisering øves. Hver dag byder på utallige situationer, både når vi er sammen med andre og alene, på arbejdspladsen og i hjemmet, i svømmehallen og i Netto, hvor vi kan gå på opdagelse i vores egne tanker og følelser samt i andres. Vi kan øve os på at forstå vores børn bedre ved at udvise interesse og en nysgerrig og åben tilgang i vores interaktion, hvilket styrker både relationen og kommunikationen. Vigtigst fører det samtidigt til, at barnet får en begyndende forståelse for sine egne følelser og motiver, og at der bag barnets adfærd og handlinger ligger mentale tilstande, som det langsomt får kendskab til. 

Hvis du vil vide mere…

Hvis du vil læse mere om mentalisering, kan bogen “Mentalisering i familien” skrevet af psykolog Janne Østergaard Hagelquist anbefales. Det er en letlæselig bog, der indfører læseren i mentaliseringsbegrebet og beskæftiger sig med, hvordan vi skal forstå mentalisering i vores samspil med familiemedlemmer. Derudover er bogen praksisorienteret og bidrager med eksempler samt forslag til, hvordan mentalisering og mentaliseringssvigt kan håndteres.