Forside / Børns udvikling / Tryg tilknytning
Tryg tilknytning
Børn fødes socialt orienteret og har brug for deres omgivelser for at overleve. Det lille spædbarn søger kontakt med sine omgivelser, så dets behov kan imødekommes og overlevelse sikres. Barnet lærer at interagere med sin omverden gennem samspillet med sine nære omsorgspersoner, i de fleste tilfælde er dette forældrene eller erstatning for disse. Herigennem opnås en tilknytning til de nære omsorgspersoner. At knytte sig til sine omgivelser, opnå tilknytning til dem, foregår helt automatisk, men er ikke altid just positivt.
Der skelnes derfor mellem flere tilknytningsmønstre, som barnet udvikler, og som resulterer i en indre arbejdsmodel – en skabelon – for, hvordan barnet anser andre mennesker omkring sig og knytter sig til dem. Barnets tilknytning til sine forældre har derfor en væsentlig betydning for, hvad det i fremtiden vil forvente af samværet med andre mennesker.
Tryg tilknytning
En tryg tilknytning kendetegnes ved, at barnet har erfaring med, at det altid kan søge støtte, omsorg og tryghed hos sine nære omsorgspersoner. Barnet har derfor en forventning om, at det kan vende tilbage til denne trygge havn, når det er nødvendigt, og kan bruge sin energi på at udforske verdenen, være nysgerrig og udvikle sig, da det altid kan søge tryghed, når verdenen bliver for stor en mundfuld.
Hvad kan du gøre for at understøtte en sund tilknytning?
Metaforisk har barnet behov for, at du er dets trygge havn eller den stabile klippe. Barnet har brug for at skabe tillid til, at du er tilgængelig, når det har brug for dig.
OMSORG viser barnet, at dets eksistens er vigtig og at det kan søge tryghed og trøst hos dig. Når du trøster barnet ved tristhed eller får barnet til at falde til ro, når det er frustreret eller vred, regulerer du barnets følelser. Denne regulering fører over tid til, at barnet selv bliver i stand til at regulere sine følelser. At kunne opnå ro igen ved vrede og frustration, at kunne trøste sig selv, når det bliver trist, at kunne berolige sig selv, når det bliver bange. Vær opmærksom på dit barns følelsesmæssige behov. Hvordan har det brug for at blive trøstet? Har det brug for at tale om det, der hændte, eller har det i første omgang brug for, at du blot holder om ham/hende? Har det brug for at blive afledt med andre aktiviteter, før det kan snakke om det, der udløste vreden? De følelsesmæssige behov varierer og ændrer sig også i takt med, at barnet bliver ældre.
ANERKENDELSE af barnet som et særskilt individ, der har sine egne berettigede følelser, tanker og behov øger barnets selvværd. Barnets værdi i dine øjne resulterer over tid i, at barnet opfatter sig selv værdifuld. Hvis barnets følelser ikke anerkendes og accepteres, får barnet en følelse af at være forkert, og dets følelser bliver derved heller ikke reguleret hensigtsmæssigt. Derfor vil barnet i fremtiden heller ikke være i stand til at håndtere og regulere sine følelser hensigtsmæssigt, men vil ty til forskellige mere eller mindre uhensigtsmæssige metoder til at regulere følelser og indre svære tilstande.
TILLID til barnet er med til at udvikle barnets egen selvtillid. Når du tror på barnets udviklingsmuligheder, og støtter det nænsomt ved udfordringer, opnår barnet langsomt en indre tillid til sig selv og sine egne evner. At støtte børn i at afprøve noget nyt er en yderst hårfin balance. Man kan presse for meget og for lidt på. For meget pres kan udløse modstand fra barnet og en manglende vilje til at forsøge. At undgå at skubbe lidt på kan medføre, at barnet ikke udvikler sig tilstrækkeligt og vælger den lette og velkendte løsning, der ikke udfordrer barnet.
Det handler ikke om at være perfekt
At skabe sunde betingelser for en tryg tilknytning handler ikke om at gøre det perfekt. Samspil med og relation til barnet er en proces i konstant bevægelse. Det vi gjorde i går, virker ikke nødvendigvis i dag. Det handler om, at barnet føler sig trygt og mærker, at du vil barnet, interesserer sig for det og dets følelser, og at barnet har en oplevelse af, at det altid kan søge dig, når han/hun har behov for det.
Kilder:
Bowlby, J. En sikker base, 1994.
Broberg, A, m.fl. Tilknytningsteori – Betydningen af nære følelsesmæssige relationer, 2008.
Winnicott, D.W. Familien og den individuelle udvikling, 1996.
Børn oplever alle følelser i følelsesspektret. Glæde og vrede, tristhed og frustration, begejstring og angst. Alle følelser er berettigede. Støt dit barn i at udvikle sin sproglige og mentale forståelse af egne og andres følelser. Lær barnet at give udtryk for sin psykiske tilstand og at håndtere og regulere egne følelser.
Fordybelse i aktiviteter og opsøgning af ny viden bidrager til øget koncentration og opmærksomhed. Det er samtidig med til at vække nysgerrigheden for at lære nyt, opsøge viden og oparbejde nye færdigheder. Når børn bliver overstimuleret, kan vi hjælpe dem med at nedregulere nervesystemet med rolige aktiviteter og mulighed for fordybelse.
Støt dit barn i dets indlæring og tilegnelse af skolefærdigheder ved at tilbyde lærerige, og ikke mindst, sjove aktivitetsbøger, som engagerer barnet i læringen samtidig med at det er sjovt. Aktivitetsbøgerne giver mange timers leg og øvelse, samtidigt med at det bidrager til den kognitive udvikling.
